Lægfolk og teologer vil stejle over det Edwienske billede af kristendommens tilblivelse (….) Man undrer sig over, at hverken beskæftigelsen med Mose og Jesu gud eller vor tids rystelser har kunnet chokere Edwien så meget, at han er blevet betænkelig ved sit eget lyse ”aandshistoriske” menneskesyn (….) et kraftfullt og klart, ofte smukt og velklingende sprog (….) en betydelig bog, som kan læses af enhver, der interesserer sig for historisk bibelforskning.
Berlingske Aftenavis
Er den offentlige Jesusforgudelse en fare for selve demokratiets grunnlag? Således hevder den norske religionshistoriker Andreas Edwien i en bog hvor han har lagt op til en voldsom diskussion om DOGMET OM JESUS.
(….) ”Jesusforgudelsen kan i dag nedbryde selve grundlaget for demokratiet”, hevder han, ”fordi den i sin ustanselige propaganda til sidst giver folk den falske tro at de virkelig ikke kan leve uden en ”stærk mand”, en ufejlbarlig fører, som for alle tider har ”tænkt for dem” ”. Andreas Edwien stiller med ægte norsk hensynsløshed kristne teologer og troende overfor spørgsmaalet om det fortsat er muligt at leve med den kristne kirkes forestillinger om den verden vi lever i. Vi ved at universet har eksisteret mer end tusen gange den tid, fortidens autoriteter antog. Vi ved også at det er helt annerledes end de forestillede sig. Opfattelsen af ”det onde” og ”det gode” har ogsaa undergået betydelige forandringer (…..).
Men det er ikke Jesus eller hans første tilnængere der anklages. Anklagen er rettet mod den kristne kirke, der ophøyede Jesus til gud og fastholdt Jesu verdensbilde som ufejlbarlig sandhed til alle tider. Denne antagelse bredte sig fra Rom til germanerne og Skandinavien. De første kristne var samfundets fattige, der i den nye lære fandt trøst. Det skulle være annerledes efter døden. Da skulle de forurettigede ophøjes, mens de onde skulle fortabes i Helvedes koncentrasjonsleir. Disse europeiske hedninge havde behov for et religiøst diktatur.
Denne overdrivelse mundede siden ud i det værste racehovmod verden har set (…..)
”DOGMET OM JESUS” har bud til alle. Også selv om man ikke har en religiøs overbevisning. For vi er alle dypt præget af denne dobbelthed i vårt syn på verden. Men verden er ikke en western med ”onde” og ”gode”, som Jesus og hans samtid troede. Jesu bud om godhed og kærlighed kan dog passende efterleves uden udsigten til personlige fordele i det hinsidige. Måske ville vi undgå en del småligt hykleri.
Evan Bogan i BT (København)
Det hender at bøker har den lykkelige skjebne å vekke raseri. Det er ubehagelig (for forfatteren) i øyeblikket, men for dem som hører raserihylene fra anmelderne, gir det grunn til å lese boken (…) Denne gang kommer det borgerlige hyl fra anmelderne i Dagbladet, Yngvar Ustvedt, og (…) Anmeldelsene er så usannferdige, så villedende, så chikanøse og skandaløse at det er grunn til å stoppe opp ved dem og spørre etter årsakene. Det er grunn til å bryte den skinnhellige fredningslov som så lenge har beskyttet ukvalifiserte, norske kritikere (…) Når Yngvar Ustvedt i sin kritikk gjengir så godt som det motsatte av bokens innhold, kan det bare forklares ved at han enten overhodet ikke har lest boken, eller at han ikke har forstått ett ord av teksten. Jeg vil se bort fra den mulighet at han bevisst har fordreiet bokens innhold (…) Tittelen på hans anmeldelse, ”Banditten Jesus”, virker som skrevet mot bedre vitende, men antakelig skyldes den bare momentan blodtåke av raseri.
Jens Bjørneboe i Dagbladet
Leave a Reply